Fylder fonde for meget i folkeskolen?

Vi debatterer pissedårlig undervisning for fondsmidler på Folkemødet på Bornholm.

De private millioner ruller ud over skoleverdenen fra A.P. Møller, Nordea, Novo Nordisk, Lundbeck og mange andre fonde. Der er mange penge at hente. Fonde fylder i Folkeskolen, lød det på folkeskolen.dk i september 2018.

På Christiansborg er skoleordførere fra hele det politiske spektrum enige om, at fondenes store og stigende interesse for folkeskolen giver nogle udfordringer, der skal tages politisk hånd om.

Undervisningsminister Merete Riisager bad i 2018 om at få undersøgt, hvordan skolernes samarbejde med de mange private fonde kan struktureres på en frugtbar måde, efter at en række partier havde udtrykt deres bekymring.

Kortslutning af det politiske system?

Danmarks Lærerforening peger på, at fondenes stigende interesse for folkeskolen i værste fald kan kortslutte det politiske system, fordi fonde kommer med deres egne dagsordener, uden nødvendigvis at tage hensyn til folkeskolens formålsparagraf og de politiske rammer for folkeskolen.

Foreningen udsendte i april i år debatoplægget Udfordringer og muligheder ved fondsfinansiering i folkeskolen for at danne grundlag for drøftelser om fondsfinansiering i folkeskolen – både ude i de lokale lærerkredse og i den brede offentlighed. Oplægget skitserer problemstillinger, foreslår en række opmærksomhedspunkter til lokale drøftelser og diskuterer en række dilemmaer ved fondssamarbejde.

Merete Riisager siger, at det kan være svært for den enkelte skole at vurdere, om de projekter, fondene tilbyder, er tilstrækkeligt fagligt og pædagogisk underbygget.

Noget lignende mener Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen, der til mediet Danmarks Fonde taler om behovet for et forum, hvor aktører i feltet mellem fond og folkeskole skal mødes for at få et overblik over, hvem der har gang i hvad, og debattere, hvad der er relevant, hvad der er irrelevant, hvad der virker og hvad der ikke virker i folkeskoleregi.

Begge mener som Danmarks Lærerforening, at der er brug for en offentlig, åben diskussion om, hvad de mange fondspenge i folkeskolen har af betydning, og hvordan fonde med intentioner om at skabe varige forandringer påvirker folkeskolen.

Pissedårlig undervisning for fondsmidler?

Men er det ikke helt grundlæggende positivt, at fondene er interesserede i at lægge ressourcer i folkeskolen? Giver det ikke muligheder, skolerne ellers ikke ville have haft?

Hvad sker der egentlig med folkeskolens pædagogik og etik, når der kommer nogle store aktører med rigtig mange penge og sætter en dagsorden?

Resulterer fondenes millioner i sidste ende i bedre, god eller bare pissedårlig undervisning?

Har samfundet, fonde og skolerne selv altid øje for folkeskolens formålsparagraf, der er besluttet af politikerne på Christiansborg? Er skolerne et tag selv-bord for formuende fonde, der ser Folkeskolen som et sted at fremme særlige interesser – og et sted, hvor midlerne ureguleret kan disrupte den demokratiske proces?

Faglig skævvridning?

Ingen giver 20 mio. kr. til bedre almen dannelse. Derimod har en lang række fonde som Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden og Industriens Fond fokus på det naturvidenskabelige område. Alene Villum Fonden vil de næste ti år give 50-100 mio. kr. årligt til naturfag og science. Hvad skal nedprioriteres, når så mange fonde arbejder for, at naturfagene og de teknologiske fag prioriteres?

Og hvad med effekten af de mange fondsmidler og fondsprojekter? Ifølge en analyse fra Deloitte er det kun omkring 12 pct. af de danske fonde, som i dag arbejder med effektmåling. Muligvis, fordi mange projekter har en karakter, der gør det svært at udsætte dem for effektmåling. Men har ikke både skole og fondene brug for mere viden om effekterne? Er der også her behov for nogle centrale retningslinjer?

Kom til debat

Det er nogle af de spørgsmål, der debatteres fredag den 14. juni kl. 15.15-16 i Professionshøjskolernes telt på Kæmpestranden i Allinge. Alexander von Oettingen, prorektor på UC SYD, er ordstyrer for en spændende debat om pissedårlig undervisning for fondsmidler med Anders Bondo Christensen, formand for DLF, Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, Simon Pihl Sørensen, viceborgmester (S) i Lyngby-Taarbæk Kommune og Martin Østergaard Christensen, direktør, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Kilder:

• Fonde fylder i folkeskolen, folkeskolen.dk, 18. september 2018
  Politikere vil stramme op om de mange fonde i skolen, folkeskolen.dk, 23. oktober 2018
  Christiansborg ønsker mere struktur på fondsmidler i folkeskolen, danmarksfonde.dk, Nyhedsbrevet 2018 nr. 19
  Debatoplæg: Udfordringer og muligheder ved fondsfinansiering i folkeskolen, Danmarks Lærerforening, 25. april 2019
  Effektmåling: Nøglekompetence eller gøgeunge?, danmarksfonde.dk, Nyhedsbrevet 2018 nr. 2